Tigerrejer i rispapir med peanutbutter sauce
Prøv disse lækre rispapirruller med tigerrejer som en forret næste gang du får gæster. De smager fantastisk og er både sunde og dekorative:) Du kan med fordel også tilføje dem i din kostplan, hvis du er på diæt, da de har et lavt kalorieindhold?
4 pers. 8 ruller ialt 129 kcal pr. rulle
Peanutbutter sauce 200 kcal pr. person
Ingredienser
8 stk rispapir
150 gr. tigerrejer
20 g risnudler
1 mellem avocado
1 mellem peberfrugt, rød
1 mellem peberfrugt, gul
1 spsk bønnespirer
2 stk lime
100 gr. agurk
Et bundt mynteblade
1 tsk. sorte sesamfrø
20 gr. peanuts ristede og saltede
2 fed hvidløg, 1 tsk. friskrevet ingefær og 1 tsk olivenolie (lage til tigerrejerne)
Peanutbutter sauce
2 spsk olivenolie, ekstra jomfru
1 tsk karrypasta
2 spsk fiskesauce
2 tsk brun farin
3 spsk peanut butter
1 stk lime
1 fed hvidløg
20 g ingefær, frisk
1 dl kokosmælk, dåse
Fremgangsmåde
Kom vand i en stor gryde og når vandet koger, skrug ned og dyp et stykke rispapir ad gangen i 10 sek.
Læg rispapiret på et fugtigt viskestykke og læg 2 tigerrejer og grøntsagsstænger, lidt risnudler og bønnespirer på midten af rispapiret.
Pres lidt lime hen over fyldet. Form som en rulle og pynt med sorte sesamfrø.
Peanutbutter sauce:
Pisk alle ingredienserne sammen og kom dressingen i en skål med låg og lad det stå og trække i en time i køleskabet inden den serveres
Skriv et svar