Det er aldrig for sent at komme igang med din sunde livsstil!
Det er aldrig for sent, at komme i gang med at dyrke motion!
Når du kommer op i alderen, begynder din krops modstandsevne at falde, og din krop bliver gradvist svagere. Det er desværre uundgåeligt – men heldigvis er der mange måder hvorved du kan forsinke denne proces, og forblive sund og rask hele livet.
Din krop vil takke dig, for at være kommet i gang med at motionere. Ikke nok med, at det vil hjælpe dine knogler med at holde sig sunde, dine muskler holde sig smidige og din hud holde sig ung – det vil også afhjælpe adskillige sygdomsproblemer i fremtiden.
Uanset hvad dit mål er, så er det en god idé at inkludere både kardiovaskulær træning (konditionstræning) samt styrketræning (vægttræning).
De primære fordele ved styrketræning er;
- Forbedrer insulinsensitiviteten
- Sænker blodtrykket
- Giver en mere fordelagtig fordeling mellem HDL/LDL kolesterol
- Øger knogledensiteten, og forebygger derved knogleskørhed
- Øger den muskulære styrke, så man bliver mere funktionsdygtig i dagligdagen
- Øger muskelmasse, så man modvirker den aldersbetingede nedbrydning af muskelmassen
De primære fordele ved kardiovaskulær træning er;
- Forbedrer insulinsensitiviteten
- Sænker blodtrykket
- Sænker hvilepulsen, primært pga. de gavnlige tilpasninger, som kardiovaskulær træning giver anledning til i hjertet
- Forbedret lungekapacitet
- Større muskulær udholdenhed
- Forbedret blodcirkulation, pga. forøget kapillærdannelse
Alder er ingen undskyldning! Ligeledes er mangel på tid ikke en undskyldning – det handler om at prioritere sig selv og sit helbred højt nok.
Som jeg plejer at sige: Du kan købe en ny bil, men ikke en ny krop 😄
Er du interesseret i, at lære mere om hvordan du kan få en nemmere, sundere og mindre stresset hverdag, så kontakt mig! Udfyld formularen på forsiden, og jeg vil kontakte dig hurtigst muligt.