VEGANER OG PROTEINER!

Jeg er ikke selv veganer, men spiser meget mindre kød end jeg gjorde for 2 år siden.

Jeg mener dog at det gavner vores sundhed og miljøet at spise mere plantebaseret kost, så det øver jeg mig også i.

Men hvor kommer proteinerne så fra?

Som I måske har læst i min tidligere artikel, er proteiner kroppens byggesten, i animalske kilder er proteinindholdet højere pr. 100 gr. end i vegetabilske kilder.

Derfor skal man som veganer spise en større mængde mad.

ESSENTIELLE AMINOSYRER

Proteiner består af individuelle aminosyrer bundet sammen i en kæde.

Der findes i alt ca. 500 forskellige aminosyrer, men det er kun 20 af dem, der indgår som byggesten hvoraf de ni som er essentielle aminosyrer.

De 9 essentielle aminosyrer kan kroppen ikke selv producere og derfor skal de tilføres gennem kosten.

De fleste animalske fødevarer leverer en komplet proteinsammensætning, mens mange vegetabilske fødevarer altid vil mangle mindst én essentiel aminosyre.

Derfor må vi kombinere de forskellige planter for at få det “komplette protein”.

Det kan feks være:

Ris – grøntsager – nødder

Rugbrød – peanutbutter

Bælgfrugter – nødder

Bælgfrugter – kartofler – svampe

Majs – bønner

Her er en liste med nogle vegetabilske fødevarer der indeholder alle ni essentielle aminosyrer:

Quinoa

Sojabønner

Chiafrø

Hampefrø

Boghvede

Græskarkerner

Cashewnødder

Udfordringen er at disse fødevarer ikke indeholder så stor en mængde protein, som i animalske fødevarer.

2,5 dl. kogt Quinoa indeholder kun 6 g protein, hvor en kyllingefilet på 100 gr. indeholder 20 gr. protein

Hvis det er en udfordring at få dækket dit daglige proteinindtag som veganer, findes der vegansk proteinpulver som du kan drikke som supplement.

Prøv også denne veganske smoothie

https://www.bodystyling.dk/groen-vegansk-smoothie-med-hampeprotein/

Har indsat et link til denne veganer restaurant i København, som jeg helt klart vil afprøve i den nærmeste fremtid.

https://www.soulscph.dk/